24.05.2017

Audun Lindholm (red.) – Alt menneskelig: En bok om Stig Sæterbakken

(13. december 2016)

I anledning af udgivelsen af Stig Sæterbakkens efterladte manuskript Ikke noe av dette handler om meg har Vagant-redaktør Audun Lindholm orkestreret en antologi om forfatterskabet. Alt menneskelig indeholder både bidrag af velkendte forfattere som Karl Ove Knausgård og Svein Jarvoll, altid læseværdige kritikere som Susanne Christensen og Henning Hagerup, samt mindre kendte navne, hvis forbindelse til forfatteren var af mere personlig karakter. Således er antologien ikke kun et portræt af Stig Sæterbakken som forfatter, men også som ven, samtalepartner og stridsmand.
Den første af bogens fem dele skildrer unge Sæterbakken som en intens og engageret outsider med lidenskab for musik og eksperimenter, og afsluttes med en læsning af hans tidlige, surrealistiske digtsamlinger. Anden del samler essays om nogle af forfatterskabets gennemgående temaer, såsom skam og identitet, mens den tredje rummer nedslagspunkter om Sæterbakkens forhold til tvivl, ondskab, sorg og krimigenren. Fjerde del udgøres af kollegiale portrætter med fokus på Sæterbakkens glødende tro på sammenhængen mellem liv og litteratur, inden sidste del lader forfatteren selv komme til orde i en række interviews fra perioden 1988-2012.

Denne velvalgte inddeling giver plads til mange forskellige stemmer, og selvom alle er positivt stemt, er der også rum for kritik. Foruden de lidt skæve vinkler på forfatterskabet, der enkelte gange bevæger sig lovligt langt væk fra emnet (her tænker jeg eksempelvis på Tore Engelsen Espedals tekst om Sæterbakken og musikken, som egentlig virker mere optaget af komponisten Gesualdo, eller på Leif Høghaugs bidrag, der er tungt læsset med navne som Max Stirner, Karl Marx og Sigmund Freud, og desværre fremstår en anelse rodet), findes også fine samlede fremstillinger af nogle af dets grundlæggende temaer, som inspirerer til med- og modlæsning på et mere kvalificeret grundlag fremover. Jeg vil især fremhæve svenske Carl-Michael Edenborgs grundige redegørelse for skammens rolle i forfatterskabet, Michael Rindahls undersøgelse af henvendelsen og stemmeføringens betydning for bøgernes struktur, danske Susanne Christensens essay om mørke og tab (hvor romanen Gjennom natten læses i forhold til H.C. Andersens foruroligende eventyr Historien om en moder), samt Katrine Heibergs tekst om, hvordan Sæterbakkens brug af modsætninger ofte førte hans tanker ud i ekstremerne. Blandt de mere personlige indslag stråler Herdis Eggens beskrivelse af samarbejdet mellem forfatter og redaktør, og i særdeleshed Johan Harstads ambivalente og dybt betagede skildring af Sæterbakken som underviser. Her mærker man både trangen til fadermorderisk afstandstagen og den næsegruse beundring i sætninger som ”Han læste i et tempo som ikke var for raskt, ikke for sakte og aldri påtatt, men hele tiden på kanten til innstendig”, som også viser sig ved at Harstad overtager Sæterbakkens hang til paradokser, når han betegner hans stemme som ”foruroligende og behagelig” (s. 273), og beskriver, hvordan han plantede ”denne forbannende og vidunderlige tvilen” (s. 270) i sine elever.




Forfatterens selvmord hænger som en skygge over bogen; det er, som om det hele tiden er i bidragsydernes tanker, men kun undtagelsesvist siges højt, med en blanding af usikkerhed og modvillig accept: ”Hva som førte til at Stig selv bukket under, tør jeg definitivt ikke å uttale meg om, men han har hatt sine grunner, og vi må respektere dem”, som Henning Hagerup skriver (s. 295). Døden er en uomgængelig del af historien om Stig Sæterbakken, og forståeligt nok mærker man tydeligt sorgen og savnet i teksterne. Det fjerner dog aldrig fokus fra antologiens overordnede sigte, som er at tilbyde perspektiver både for dem, der vil bruge den som introduktion, og for dem, der ønsker yderligere indsigt i forfatterskabet. På begge punkter er den yderst vellykket. Også bogens udformning fortjener en bemærkning: Andreas Töpfers arbejde med omslag og sats er nemlig forbilledligt flot udført, hvilket gør, at Alt menneskelig både hvad angår indhold og udformning er en fornøjelse at læse.

*
Audun Lindholm (red.)
Alt menneskelig: En bok om Stig Sæterbakken (2016)
Cappelen Damm
416 s.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar